mandag den 28. december 2015

Hvordan er man en kammerat

'Vær en kammerat' -kampagne 2016


Kammerat.nu
I 2016 starter og faciliteter jeg en mandegruppe på Naturcenter Harrild Hede ved Brande. Gruppen er et maskulint forum for mænd, som ønsker støtte til at komme videre med en personlig udfordring. Det bliver et samspil mellem natur, fysiske aktiviteter og gruppesamtaler. Gruppen afvikles under 'hjælp til selvhjælp' og er gratis for alle deltagere.
I den forbindelse vil vi køre en 'Vær en kammerat' -kampagne, som opfordrer mænd til at formidle kontakten til kammerater i knibe. Ideen er, at den der har ressourcerne til at komme afsted til gruppemøderne, inviterer sin kammerat med til møderne, indtil kammeraten har mod til at fortsætte selv.



Det har fået mig til at tænke over, hvad en god kammerat er, og dette er hvad jeg er komme frem til:

Det kræver mod at være en god kammerat.

En kammerat står ved dig, når du føler at du er på røven. En kammerat griner med dig, selvom der ikke er noget at grine af. En kammerat står ved dig, også når du opfører dig som idiot. En kammerat lader dig hælde vand ud af ørerne, også selvom det er noget hyklerisk vrøvl ..


En god kammerat hiver dig ud af hulen og hjælper med at se det hele lidt udefra.
En god kammerat giver dig et kærligt los i røven, i den rigtige retning.
En god kammerat tager dig under sine vinger og hjælper dig med at finde den hjælp du har brug for.


Du kan være den kammerat
Hvis du har en kammerat, der har brug for hjælp til at komme videre, så ræk hånden frem og inviter ham med i Kammerat.nu. Alt du skal gøre er at hjælpe din kammerat ud af hulen og ind i fællesskabet, sammen med dig, de første 3 gange. Alt du skal gøre er at kontakte mig og bede om en samtale, så vil du blive ringet op af vores gruppeleder.

Læs mere om Kammerat.nu her www.facebook.com/kammerat.nu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar